Springfiduserne - drenge 4-6 år
Vores lege og redskabsbaner tager udgangspunkt i drengenes motoriske formåen, så de bliver bedre til at beherske deres krop. Drengene vil gennem lege og springbaner med mange redskaber få basale færdigheder til videre springindlæring. Også her sætter vi arbejdet med grundmotorisk og bevægelsesglæde i højsædet. Det er vigtigt for os at drengene synes det er sjovt og udfordrende, så de også fremover har lyst til sport.
Spring, Piger 6 - 7 år
Holdet er for alle piger i alderen 6-7 år, der er klar til at have det sjovt, mens vi lærer forskellige øvelser og spring indenfor gymnastikkens verden. Der ligges vægt på leg, spring, rytme og hyggeligt samvær med hinanden. Vi prøver kræfter med forskellige spring og rytmeøvelser, som bliver tilpasset hver enkel pige og det niveau de er på. Vi tager hver træning stille og roligt og der skal være plads til alle uanset om man er øvet eller begynder. Vi glæder os til at se en masse glade springpiger og til at have det sjovt og hyggeligt.
Spring, Drenge 7 - 9 år
Springdrenge 7-9 år er holdet for dig, som gerne vil udfordres og have det sjovt gennem din træning. På holdet vil vi lære de grundlæggende spring ( håndstand, vejrmølle, salto osv. ). Samtidig vil der indgå leg og rytmiske øvelser i træningen, både for sjov og for motorikken. Der vil være fokus på den enkelte gymnast, men også på holdet som helhed. Dette vil ende ud i en lokalopvisning i slutningen af sæsonen. Så er du en frisk dreng, så kom og spring med os.
Spring, Piger 8 - 9 år
Springpiger 8-9 år er et gymnastikhold hvor pigerne får lov til at prøve kræfter af med forskellige ting inde for gymnastik verden. Vi ligger primært fokus på at pigerne lærer nogle forskellige springøvelser og bliver dygtigt i deres eget tempo både på bane og i trampolinen. I løbet af sæsonen kommer de også til at prøve kræfter af med forskellige armsving, sammensætnings øvelser, motorik og lidt rytme da de skal lære en serie vi skal bruge til opvisningen i slutningen af sæsonen. Der er plads til alle, både øvet og begyndere. Vi tager det stille og roligt i et tempo pigerne er klar til, så alle kan være med. Vi glæder os til at se en masse friske springpiger når sæsonen starter, og vi er klar på massere af sjov, hygge og gymnastik.
Springmix 10 - 12 år
Spring mix 10 - 12 år er et hold for både piger og drenge, der kan eller gerne vil lære at springe. Vi varmer op hver gang. At gå på Springholdet indeholder alt fra styrketræning, øvelse i de forskellige spring på måtte, airtrack, trampolin og madras (enkelte spring og kombinationer). De redskaber vi bruger er som middel til at lære forskellige spring. Vi laver også en lille serie som skal med til vores opvisning.. Du behøver ikke at være en øvet gymnast for at komme på holdet. Det vigtigste er, at du er villig til at prøve. Vi skal lære at springe – samtidig med at vi også synes at det er spændende og sjovt at være med.
Juniormix fra 13-16 år
Er du dreng eller pige på 13-16 år, der gerne vil lave gymnastik, så er juniormix holdet for dig. På holdet kan man både være springer og rytme. Træningen foregår på Gjesing Fritidscenter, hvor der er fælles træning i sal 1. Herudover vil der blive ekstra træning i Bramming Fritidscenter, med mulighed for bedre faciliteter og mere plads. Holdet er et samarbejde imellem Spangsbjerg I.F. og Hermod G. F., og der vil til foråret blive deltaget i begge foreningers forårsopvisning, samt DGI’s forårsopvisning og evt. flere. Der er vægt på træning og udvikling, og masser af plads til sjov og socialt samvær.
Ungdomsmix 16+
Esbjerg ungdomsmix er et 16+ gymnastikhold for alle niveauer, om end du er springer eller rytmer. Der vil blive lagt vægt både på teknik og udvikling, både ved rytmere og springere. Vi tilbyder seriøse træninger, hvor der er plads til udfordringer og udvikling, men også sjove og hyggelige stunder - og naturligvis et godt fællesskab, I løbet af sæsonen vil der være ekstra træninger, opvisninger til foråret, og hyggelige sociale arrangementer udenfor træningerne. Så i stedet for at ligge på sofaen søndag aften, så kom og sved med os! !NB - Kontigent prisen inkluderer opvisnings dragt