Rytmedance 5-7 år

Dette er et hold for piger i alderen 5-7 år, som har lyst til at lave noget sjovt gymnastik samt dans. Til træningerne skal vi lave nogle rytmiske serier både med og uden håndredskaber. Derudover skal vi også grine og have det sjovt sammen, samt lære det grundlæggende indenfor rytmisk gymnastik. I løbet af sæsonen arbejder vi frem mod at lave en sej opvisnings til vores forårsopvisning. Der vil komme en ekstra opkrævning til opvisningstøj til alle gymnasterne. Kom frisk til en sæson fyldt med gymnastik, dans samt sjov og ballade.

Rytmedance 8-12 år

Rytmedance er holdet for gymnaster som har lyst til at have det sjovt med gymnastik og dans. Alle er velkomne uanset om man har prøvet det før eller er nybegynder. På holdet vil vi lave en blanding af rytmiske serier, med og uden håndredskaber, og samtidig vil vi lave nogle serier som har fokus på dans. Vi vil gennem sæsonen have fokus på at lære det grundlæggende indenfor rytmegymnastikken. Træningen består at både serier, øvelser og styrketræning, men der vil selvfølgelig også være plads til at have det sjovt. Vi arbejder sig frem mod opvisninger i foråret, og derfor kan der også forekomme ekstra weekend træninger i løbet af sæsonen. Der vil i løbet af sæsonen komme en opkrævning til opvisningstøj for alle gymnasterne. Så kom frisk til en sæson fyldt med gymnastik, dans, sjov og ballade.

Juniormix fra 13-16 år

Er du dreng eller pige på 13-16 år, der gerne vil lave gymnastik, så er juniormix holdet for dig. På holdet kan man både være springer og rytme. Træningen foregår på Gjesing Fritidscenter, hvor der er fælles træning i sal 1. Herudover vil der blive ekstra træning i Bramming Fritidscenter, med mulighed for bedre faciliteter og mere plads. Holdet er et samarbejde imellem Spangsbjerg I.F. og Hermod G. F., og der vil til foråret blive deltaget i begge foreningers forårsopvisning, samt DGI’s forårsopvisning og evt. flere. Der er vægt på træning og udvikling, og masser af plads til sjov og socialt samvær.

Ungdomsmix 16+

Esbjerg ungdomsmix er et 16+ gymnastikhold for alle niveauer, om end du er springer eller rytmer. Der vil blive lagt vægt både på teknik og udvikling, både ved rytmere og springere. Vi tilbyder seriøse træninger, hvor der er plads til udfordringer og udvikling, men også sjove og hyggelige stunder - og naturligvis et godt fællesskab, I løbet af sæsonen vil der være ekstra træninger, opvisninger til foråret, og hyggelige sociale arrangementer udenfor træningerne. Så i stedet for at ligge på sofaen søndag aften, så kom og sved med os! !NB - Kontigent prisen inkluderer opvisnings dragt