Historie fra Spangsbjerg IF Gymnastiks 25års jubilæum 1964 – 1989

Da vi i sin tid startede SIF, var vi lidt i tvivl om, vi skulle kalde foreningen for Gjesing Boldklub eller for en idrætsforening. Der var ikke de store muligheder for at dyrke anden idræt end fodbold på det tidspunkt.  Vi havde jo kun fodboldbanen bag det gamle forsamlingshus, og der er ikke de store muligheder for anden idræt. Vi blev dog enige om, at der i fremtiden kunne blive mulighed for andet end fodbold.  

Der skulle imidlertid gå 15 år, før mulighederne var til stede. Det skete først, da vi fik bygget den nye skole i Gjesing, hvor vi fik rådighed over en gymnastiksal.  Faciliteterne der var for så vidt i orden. Der var brusebad og mulighed for en lidt diskret omklædning.  

Der gik da heller ikke lang tid, før vi fik henvendelse fra en del damer, som gerne ville have, at vi tog gymnastik på programmet, og vi sagde ja til at prøve.  Først skulle vi imidlertid se, om vi kunne finde nogle gymnastikledere. Det viste sig at være ret svært. Vi forhørte hos forskellige nye beboere i Gjesing-området, om de eventuelt skulle kende en eller flere, som kunne være interesserede i at lede et damehold, og vi fik en fidus om, på Niels Lønnesvej boede en fru Rosendahl, som tidligere havde været leder.  Vi tog sammen hen og fik en samtale og fik da også fru Rosendahl overtalt til, at tage sig af et damehold. Ja, det var så lederen, men der skal også musik til gymnastik, så vi var igen på jagt. Vi kom så i tanke om, at fru Gartner Jensen i sin tid var meget dygtig på klaver. Vi gik om og talte med fru Jensen. Hun sagde "Jamen, det er jo så mange år siden, jeg har spillet for andre end mig selv. Jeg kan nok ikke klare mig at spille til gymnastik".  Hun gik dog med til at prøve. Vi sendte derefter meddelelsen rundt til beboerne, at gymnastik til damer ville starte onsdag kl. 17. Tilmelding kunne finde sted samme aften. 

Vi tog to fra bestyrelsen om i omklædningsrummet med nogle medlemskort og et hæfte til at skrive navnene ind i.  Vi regnede med, at der kom en ti til tolv damer, så var det nok i overkanten; men vi fik lidt af en chok. Pludselig så vi os omringet af et hav af damer, som ville meldes ind, klædes om og igang med gymnastikken med det samme.  Vi må nok erkende at der var flere, end vi have forventet. Forestil jer, hvor distraherende, det var for os to mænd at være omgivet af halvnøgne damer og samtidig skulle skrive medlemskort og fører navne ind i bogen. Der var den aften over 80 damer! Så begyndte det hele forfra, for nu var der pludselig også en hel del drenge, som ville gøre gymnastik. Så vi kom igen på farten efter ledere.  Vi var rundt til skolens lærere for at overtale dem til at tage sig af drengene. Det lykkedes også at få overtalt tre lærere til at prøve, og dermed var SIFs Gymnastikafdeling for så vidt startet. Senere fandt vi ud af, der var flyttet en dame til Gjesing, som kom fra Hermod og som efter sigende skulle være meget dygtig. Jeg ved ikke, hvordan hun reagerede på henvendelsen fra os, idet det var min kone, jeg narrede hen for at tale med Aase Laursen, men fakta blev da, at hun gik med til at hjælpe. Det gør hun stadigvæk. Hvis nogen skulle være i tvivl!!! 

Til vores første gymnastikopvisning, som vi sendte meddelelse til beboerne om, blev holdt i skolens gymnastiksal, og vi regnede med, at et par rækker bænke ville være nok. Vi gik i gang med at stille på plads, og at rulle papirbaner ud på gulvet; man måtte jo ikke gå på gulvet med fodtøj.  Denne første afslutning tog næsten pusten fra os. Det væltede simpelthen ind med folk, så vị måtte fare hele skolen rundt og hente alt, hvad der var af taburetter og stole, men vi fik da alle placeret på nær ​​nogle stykker, som ikke havde noget imod at stå op. Blev det en succes? Ja, vi kan ikke huske det, men folk klappede da, så helt dårligt har det vel ikke været.  

Ja -, det var lidt om at starten på SIFs Gymnastikafdeling.  I dag foregår opvisningen i Stadionhallen, med et af de største antal hold man kan stille med i Esbjergområdet, man kan vel sige, at der var grundlag for, at vi i sin tid startede med gymnastik.

Idet jeg håber på stadig fremgang for foreningen, ønsker jeg hjertelig tillykke med de første 25 år. 

Helge Schwartz.

Historie fra 50års jubilæum 1964 – 2014  

Aase Laursen fortæller om hendes 49 år i SIF gymnastik 2014, den dag i dag 2019 er hun forsat aktiv instruktør i foreningen.

49 år medlem i SIF, 48 år leder, 38 år formand og 25 år redaktør af SIF bladet.  Så, man kan jo regne ud at SIF har præget mit liv. 

Det har været år med rigtig mange fantastiske oplevelser, møde med mange mennesker, som er blevet mine meget gode venner, både gymnaster, andre ledere og de forskellige medlemmer i bestyrelse og bladudvalg.  

Da jeg i 1965, lige efter at være flyttet til Gjesing, fra ​​Esbjerg, hvor jeg havde boet fra jeg blev født i 1934, blev bedt om at lede gymnastikhold, sagde jeg selvfølgelig først nej. Selv om jeg havde dyrket gymnastik siden jeg var 5 år, havde jeg aldrig haft intentioner om at komme til at instruere.  Men efter nogen betænkningstid sagde jeg dog ja, og inden jeg så mig ret meget om, var jeg leder af 3 hold og "chef" for den nyoprettede gymnastikafdeling indenfor Spangsbjerg Idrætsforening. Den havde indtil da været en habil fodboldklub, men ønsker fra flere sider bevirkede, at man prøvede at sætte gymnastik for damer og børn i programmet. Det viste sig at være en god ide; afdelingen voksede hurtigt og i 1967 blev den selvstændig. Jeg blev valgt til formand og var det til 2005.

Fra 5 hold i 1964 til 42 hold i 2014. Det har krævet flere og flere ledere og mere og mere plads. Langt de fleste af lederne har været af "egen avl".  D.v.s. gymnaster der har fået lyst til at uddanne sig og selv lede hold, men vi har også haft rigtig mange ledere med friske pust udefra, og begge dele har gjort, at vi har været i stand til at tilbyde nogle gode, forskellige hold og prøve nogle nye tiltag hver sæson.  Mange af lederne har haft hold i rigtig mange år, og sat deres personlige præg på nogle af de hold vi har i dag.

Det er værre at blive ved med på skaffe plads til alle holdene; der mangler vi nogle flere haller og gymnastiksale i området.  

Der er hold for alle, fra Mor / Far / Barn og puslinge til motionsgymnastik.  Udover "almindelige" gymnastikhold har vi også Handicap både til børn og voksne, Zumba, Squaredance, Cirkeltræning, Funk,

Hip Hop, Parkour, diverse springhold og løbehold. Vi deltager i Grandprixkonkurrencer, hvor vi har vundet rigtig mange medaljer i årenes løb. Ligeledes har vi også nogle dygtige Ropeskippere, der har deltaget i konkurrencer og gæsteopvisninger.  

SIF er tilknyttet både DGI og DGF, hvilket jeg mener, er en stor fordel for vores ledere. De kan vælge de bedste kurser ud, som passer til deres behov, både hvad angår stederne og tidspunkterne.  

Hvert forår deltager vi med så mange hold som muligt til de forskellige forårsopvisninger, både indenfor det gamle Ribe amt og DGFs Sydiyllandskreds.  Til vores egen afsluttende opvisning deltog i år 28 hold af de 42. En dejlig dag, der varede fra kl. 10.30 til kl. 17.30.  

Gennem årene har jeg prøvet at lede forskellige hold lige fra børn til herrehold, i dag er jeg leder af 1 (2) formiddagsmotionshold og et opvisningshold: "Rytmedamer" (Rødvinsholdet). Sidstnævnte har jeg haft i rigtig mange år og mange af damerne har været med fra starten. Vi er til mindst 2 opvisninger hvert år og har deltaget i flere stævner rundt om i landet. Noget af det mest spændende, vi sammen med andre hold fra foreningen, har deltaget i, var DGFS Oskarkonkurrencer i 90 'erne. Der skulle man stille med et hold, der på tværs af foreningens aktiviteter, viste et program på 10 min. Programmet skulle have et selvvalgt tema, og det var et meget spændende projekt at gå i gang med. Der deltog gymnaster fra vores forskellige holdtyper, som trænede så godt som hver lørdag fra januar til april, og det gav et stort fællesskab, af de 5 gange vi deltog vandt vi de 3 gange, blev nr. 2 de andre og havde nogle forrygende weekender, som der tales om endnu. Desværre blev konkurrencerne opgivet i 1997. 

Som menig gymnast har jeg også haft mange gode oplevelser. Siden 1977 deltaget i DGI's landsstævner, 5 gange til Gymnaestrada: I Danmark, Berlin, Portugal, Østrig og Schweiz. Alt sammen med gode og sjove oplevelser og ikke mindst venskaber med andre gymnaster fra hele landet.

Jeg håber, at jeg må have lyst og helbred til fortsættelse med at undervise, men når den dag kommer, hvor jeg ikke glæder mig til at komme over i salen, ikke har lidt sommerfugle i maven og måske skotter op på uret for at se, om timen ikke snart er forbi, så holder jeg!  

Jeg ved ikke, hvordan mit liv ville have formet sig uden SIF, men det havde helt sikkert været fattigere og kedeligere.  

Held og lykke til SIF Gymnastik de næste 25 år.