Juniormix 13-16 år
Er du dreng eller pige på 13-16 år, der gerne vil lave gymnastik, så er juniormix holdet for dig. På holdet er der både plads til springere og rytmer, dog skal man vælge om man er springer eller rytmer. Træningen foregår på Gjesing Fritidscenter, hvor der er fælles træning i sal 1. Herudover vil der blive ekstra træning i Bramming Fritidscenter, med mulighed for bedre faciliteter og mere plads. Holdet er et samarbejde imellem Spangsbjerg I.F. og Hermod G. F., og der vil til foråret blive deltaget i begge foreningers forårsopvisning, samt DGI’s forårsopvisning og evt. flere. Der er vægt på træning og udvikling, og masser af plads til sjov og socialt samvær.
Ungdomsmix fra 16 år
Esbjerg ungdomsmix er et 16+ gymnastikhold for alle niveauer, om end du er springer eller rytmer. Der vil blive lagt vægt både på teknik og udvikling, både ved rytmere og springere.
Vi tilbyder seriøse træninger, hvor der er plads til udfordringer og udvikling, men også sjove og hyggelige stunder - og naturligvis et godt fællesskab,
I løbet af sæsonen vil der være ekstra træninger, opvisninger til foråret, og hyggelige sociale arrangementer udenfor træningerne.
Så i stedet for at ligge på sofaen søndag aften, så kom og sved med os!
!NB - Kontigent prisen inkluderer opvisnings dragt
SIF rytme+
SIF+ er et nyt tilbud i SIF gymnastik, for dig der bare ikke kan få nok af rytmegymnastik, og bare gerne vil udvikle dig lidt mere!
Holdet vil træne 1 søndag i måneden (muligvis vil der komme en ekstra træning op mod opvisninger). Til træningerne vil fokus være at udforske grund gymnastikkens mange elementer, samt indlæring af koreografi til forårets opvisninger.
Vi regner med at der kommer omkring 3-4 opvisninger.
Da holdet kun træner en gang om måneden, anbefaler vi at man har et ugentligt hold ved siden af. DOG er det ikke et krav, og hvis ikke dette er muligt for dig, er det også bare helt okay!
Så mangler du et lokalhold, eller kan du bare ikke få nok gymnastik i din hverdag, så kig forbi os!
Alle der er 16+, både piger som drenge er velkomne.
Trænerteamet vil bestå af Michelle Agathon og Mathilde Agathon
Vi er et søskendepar der har vores gymnastikopvækst i SIF gymnastik.
Michelle er 25 år, og bor til dagligt i Odense hvor hun læser biomedicin. Hun har gået på forskellige udtagede hold, både i Sydvest og på Fyn, og er derudover også træner på DGI Sydvest MiniRep
Mathilde er 21 år, og bor til dagligt i Esbjerg, hvor hun har sabbatår. Mathilde har ligeledes gået på flere udtagede hold og er træner på DGI Sydvest JTH Blåbjerg.
Fælles for os begge er at vi brænder for gymnastikken, og har en stor passion for at give vores egen glæde for dette videre!
Vi glæder os til at se jer til en mega fed sæson, hvor vi skal bevæge os, svede og grine samme!
Træningdatoer alle fra kl. 10-14:
Søndag d. 22/9-24
Søndag d. 27/10-24
Søndag d. 17/11-24
Søndag d. 15/12-24
Søndag d. 19/1-25
Søndag d. 16/2-25