Afslutning på sæson 20/21

Kære medlemmer og frivillige

Denne weekend skulle vi have haft vores årlige opvisning inde i Dokken. Vi skulle have haft en helt fantastisk dag fyldt med en masse gymnastik, musik og masser af glæde.
Vi har denne sæson startet op med en anderledes sæson, skulle tilpasse os restriktioner med kort varsel og desværre også været nødsaget til at lukke helt ned for gymnastikken. Vi har i flere uger gået og håbet hver eneste dag på at vi kunne åbne bare en smule op for gymnastikken og komme ud i hallerne… Men dette blev ikke en realitet, og sæsonen nåede nu sin ende.

Vi vil gerne sige en kæmpe tak til jer alle for at have valgt gymnastikken i vores forening ved sæsonstart. Vi siger tak fordi I støttede os med jeres kontingent, og tak fordi i bakkede op om SIF gymnastik i en svær tid. Vi takker for jeres forståelse med at skulle tilpasse sig restriktioner og retningslinjer gennem sæsonen. Det betyder alt for os som en frivillig forening.
Samtidig vil vi gerne sige en kæmpe tak til alle vores frivillige som får foreningen til at køre rundt.
Vi håber meget på at vi i september igen kan starte op i hallerne, med masser gymnastik, glæde og sjov som vi jo mangler at få indhentet. Og vi håber at se jer alle i hallerne igen til den tid.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen

SIF Gymnastik

Støt SIF

OK-logo

Hurtig adgang

Copyright 2020 © Spangsbjerg IF Gymnastik