Vedtægter

§1
Foreningens navn er ”Spangsbjerg IF, Gymnastik”, og dens hjemsted er Esbjerg Kommune.

§2
Formålsparagraf: Det er foreningens formål at virke for motionens og gymnastikkens fremme, dels ved at afholde
undervisning, dels ved at deltage i opvisninger og konkurrencer. Alle der støtter foreningens formål, kan optages som
medlem.

§3

  1. Kontingentet fastsættes af bestyrelsen, forud for hver sæsons begyndelse. Eventuelle ændringer meddeles medlemmerne.
  2. Kontingent indbetaling sker til foreningens bankkonto på en af foreningen fastsat måde.
  3. Dokumentation for betaling af kontingent er gyldig medlemsbevis og skal på forlangende forevises.
  4. Bestyrelsen kan til enhver tid fastsætte et reglement med hensyn til indbetaling af kontingent og evt. eksklusion på grund af manglende indbetaling.
     

§4

  1. Bestyrelsen består af 8 medlemmer + 2 suppleanter. Formand, kasserer, sekretær samt 5 menige bestyrelsesmedlemmer.
  2. Formand er på valg i ulige år, kasserer i lige år og den øvrige bestyrelse på skift. Genvalg kan finde sted.
  3. Formanden vælges separat på generalforsamlingen, mens bestyrelsen i øvrigt konstituerer sig selv. Ved et bestyrelsesmedlems fratræden mellem 2 generalforsamlinger, supplerer bestyrelsen sig selv.
  4. Bestyrelsen ansætter og afskediger det til klubbens drift nødvendige personale.
  5. Foreningen tegnes af formanden i forening med et bestyrelsesmedlem. I forbindelse med udstedelse af checks og bankoverførsler dog af kassereren alene.
     

§5
Der afholdes hvert år generalforsamling inden udgangen af september.

  1. Gymnastikafdelingens regnskabsår løber fra 1.oktober 2010 til 30.juni 2011 derefter fra 1.juli til 30.juni.
  2. Dagsorden for ordinær generalforsamling skal mindst indeholde:
    • a. Valg af dirigent.
    • b. Bestyrelsens beretning.
    • c. Forelæggelse af det reviderede regnskab.
    • d. Valg til bestyrelsen ifølge vedtægter §4.
    • e. Valg af suppleant.
    • f. Valg af revisor.
    • g. Forslag indkommet til bestyrelsen senest 8 dage før den ordinære generalforsamling.
    • h. Eventuelt.
  3. Alle aktive medlemmer over 16 år har stemmeret. Valgbarhed fra 18 år.
  4. Alle sager afgøres ved simpelt stemmeflertal. Dog skal der til vedtægtsændringer for gymnastikafdelingen være mindst 2/3 af afgivne stemmer.
  5. Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes, når bestyrelsen finder det nødvendigt, eller når mindst 1/3 af de stemmeberettigede medlemmer fremsætter skriftlig begæring herom.


§6
Gymnastikafdelingen er pligtig til at være medlem af Danmarks Gymnastik Forbund.

§7
Bestemmelse om foreningens opløsning kan kun tages på en i dette øjemed særlig indkaldt generalforsamling, uanset hvilket
antal stemmeberettigede medlemmer, der er til stede. Der kræves simpelt stemmeflertal.
Ikke forbrugte udloddede midler fra Elite Gaming A/S returneres til Elite Gaming A/S, der er forpligtet til at indbetale afgift
af gevinstgivende spilleautomater, svarende til den returnerede udlodning.
I tilfælde af foreningens opløsning skal den formue, der er i behold, anvendes til idrætslige eller humanitære formål, der
defineres af den afgående bestyrelse.
Således vedtaget på generalforsamlingen 10. marts 1981 Senest ændret i oktober 2003, oktober 2009, november 2010,
oktober 2011 og september 2012